Sagsgrupper og undersagsgrupper

Sagsgrupper repræsenterer en journalplan for sager og er et obligatorisk felt. En sagsgruppe kan have undergrupper, som yderligere kategoriserer sagen i hovedsagsgruppen. Sagsgrupper er en del af din organisations journalplan og defineres af en administrator i WorkZone Configurator > Taxonomy > Classification scheme.

Når du opretter en ny sag, skal du vælge en sagsgruppe, som den nye sag hører til. Sagsgruppen kan dog ændres senere.

For at vælge en sagsgruppe, klik ikonet på feltet Sagsgruppe, vælg gruppen og klik Tilføj.


Sagsgruppen SJ-TEMP

Sagsgruppen SJ-TEMP er en speciel sagsgruppe, der er blevet bibeholdt i WorkZone af historiske hensyn.

I WorkZone 2019.0 og tidligere versioner, kunne brugere kun skifte sagsgruppe på de sager, der var i sagsgruppen SJ-TEMP og derfor blev SJ-TEMP oprindeligt brugt som lagringssted for sager, der ikke var blevet tildelt en endelig sagsgruppe.

Fra WorkZone 2019.1 og fremad, kan brugere skifte sagsgruppe på alle sager, og den tidligere metode, hvor SJ-TEMP blev taget i brug er ikke længere relevant. SJ-TEMP bruges dog stadig internt af WorkZone som en midlertidig sagsgruppe, der tildeles sager, hvor den endelige tildeling af sagsgruppe af systemet ikke er tydeligt angivet. Brugere kan her manuelt tildele alle sager i sagsgruppen SJ-TEMP en ny sagsgruppe.


Standardværdier i sagsgrupper

Sagsgrupper kan have tilknyttede værdier, der udfylder felter med foruddefinerede værdier (for eksempel kan den primære it-support-bruger som standard sættes som sagsbehandler for it-sagsgrupper). Sagsgrupper defineres også af en systemadministrator i din organisations journalplan i WorkZone Configurator > fanen Taxonomy.

Hvis du opretter en ny sag og vælger en sagsgruppe, udfyldes følgende felter med de standardværdier, der er angivet for den valgte sagsgruppe.

  • Sagstype
  • Ansvarlig enhed
  • Udførende enhed
  • Sagsbehandler
  • Assistent
  • Læseadgang
  • Skriveadgang
  • Standard dokumentklassificering
  • Bevaringskode

Standardværdierne er kun forslag og du kan ændre felternes værdier, når standardværdierne er blevet føjet til felterne, hvis du har skriveadgang til felterne.

Anvend en sagsgruppe med standardværdier

Hvis du først definerer værdier i sagsfelterne, der er nævnt ovenfor, og derefter tilføjer en sagsgruppe, der indeholder standardværdier, overskrives eventuelle feltværdier af sagsgruppens standardværdier, alt afhængigt af hvilken type felt det er og om der er standardværdier i sagsgruppen.

Tabellen nedenfor viser, hvad der sker med værdier, der er defineret i bestemte felter, når man vælger en sagsgruppe, npr en feltværdi er blevet defineret.

  Sagsgruppens standardværdi er...
Sagsdetaljefelt defineret ikke defineret
Sagstype Standardværdi. Oprindelig feltværdi.
Ansvarlig enhed Standardværdi.

Oprindelig feltværdi.

Hvis feltet er tomt, opdateres det med enheden for den bruger, som opretter sagen.

Udførende enhed Standardværdi. Oprindelig feltværdi.

Sagsbehandler

Standardværdi.

Oprindelig feltværdi.

Hvis feltet er tomt, opdateres feltet med den bruger, der opretter sagen.

Assistent Standardværdi. Oprindelig feltværdi.
Læseadgang Standardværdi.
  • Hvis du bruger WorkZone Standard Edition: Oprindelig feltværdi
  • Hvis du bruger WorkZone Corporate Edition: ALLEEMNER&[authority]
Skriveadgang Standardværdi.

Oprindelig feltværdi.

Hvis feltet er tomt og....

  • Hvis du bruger WorkZone Standard Edition: Oprindelig feltværdi
  • Hvis du bruger WorkZone Corporate Edition. feltet opdateres med indblikket ALLEEMNER&[authority].

Standard dokumentklassificering

Standardværdi.

Oprindelig feltværdi.

Bevaringskode

Standardværdi.

Oprindelig feltværdi.

Standardværdi: Den standardværdi, der defineret på sagsgruppen anvendes.

Oprindelig feltværdi: Den værdi, som brugeren har angivet på det aktuelle felt beholdes.


Undersagsgrupper

Undersagsgrupper er en valgfri underopdeling af en sagsgruppe og nogle sagsgrupper har undersagsgrupper, der giver en mere specifik klassificering af sager.

Undersagsgrupper defineres af en administrator i WorkZone Configurator > fanen Taxonomy og kaldes Subnumbers og Subnumber types i WorkZone Configurator.

Som med sagsgrupper kan du ændre de undersagsgrupper, efter du har oprettet sagen.

Se også

Skift sagsgruppe og undersagsgruppe