Kom godt i gang
Lær det grundlæggende i WorkZone for Office.
Brug sags- og dokumentlister i Outlook
Du kan føje sags- og dokumentlister til din mappe Sager & dokumenter i Microsoft Outlook. For at gøre dette skal du klikke på knappen Tilføj liste på fanen Sag, vælge de ønskede lister og klikke Tilføj. Du kan nu få vist en ønsket liste i Microsoft Outlook ved at klikke en enkelt gang med musen.
- Listerne er defineret i WorkZone Client.
Åbn og rediger sagsdokumenter fra overblikket
I sags- eller dokumentoverblikket i Microsoft Outlook kan du åbne et dokument i, for eksempel, Word for at redigere indholdet. Eller du kan åbne sags- eller dokumentprofilen i WorkZone Client.
Del et link til et dokument eller en sag
Du kan indsætte et link til en sag eller et dokument i en ny mail eller mødeindkaldelse. Hvis du deler et link til et dokument, indsættes to links: Det første åbner dokumentet i WorkZone Client og det andet er et download-link.
Gem dokumentet på en sag
For at gemme dokumentet på en sag skal du først vælge en sag eller oprette en ny. Herefter skal du registrere dokumentet i panelet Dokumentregistrering.
Opret dokumentskabeloner i Word
Brug indholdskontrolelementer til at bygge dine dokumentskabeloner. Dette gør det muligt for dig at flette oplysninger om sager, dokumenter og kontakter ind i skabelonen. Derudover kan du indstille skabelonerne til automatisk at indstille standardværdier, flette og vise dialogbokse ved hjælp af VBA-makroer.
Flet oplysninger om sager, dokumenter og kontakter ind i dine dokumenter
I Microsoft Word kan du benytte flettefunktionen til at indsætte oplysninger i indholdskontrolelementerne i dokumentet, for eksempel om den sag, der er valgt for dit dokument.