Opdateret: 01-10-2024
Opret lister ud fra forespørgsler
Du kan oprette dine egne gemte søgelister på baggrund af en gemt forespørgsel og føje den til dit dashboard og din navigationsrude.
Forespørgsler som du opretter og gemmer i WorkZone QueryBuilder er tilgængelige for dig i gruppen Mine lister formularen Indstillinger for Dashboard og i formularen Konfigurer navigation.
Vigtigt: Selvom det ikke er nødvendigt at have bestemte adgangsrettigheder for at benytte WorkZone QueryBuilder, er det nødvendigt, at man har en hvis teknisk forståelse af databasestrukturen i WorkZone og et overblik over hvilke navne og relationer, der er i de underliggende WorkZone-databasetabeller og -felter.
WorkZone QueryBuilder bruges oftest af systemadministratorer, databaseteknikere eller meget erfarne superbrugere.
I WorkZone QueryBuilder, opret en forespørgsel og angiv alle relevante parametre for forespørgslen såsom forespørgslens slutpunkt (Endpoint), hvilken entitet (Entity), der skal anvendes i forespørgslen og hvilke filtre, der skal anvendes (Filter), statements i rækkerne Select og Expand, anvend en sorteringsrækkefølge for resultaterne (Order by) og angiv eventuelt aggregeringsfunktioner (Aggregate).
Klik Search for at teste forespørgslen og klik Save Query for at gemme forespørgslen. Den gemte forespørgsel vil derefter være tilgængelig for dig i WorkZone Client.
Del gemte lister
Du kan også dele dine gemte lister med andre brugere, hvilket giver dem mulighed for at tilgå listerne og føje dem til deres tilpassede navigationsruder eller føje dem til deres personlige dashboards.
Gemte eller delte lister føjes ikke automatisk til din udgave af WorkZone Client. Du skal opdatere din WorkZone Client-side for at opdatere WorkZone Client med eventuelle nyoprettede eller delte lister.
Systemadministratorer
Andre brugere kan dele deres lister med dig, så du får adgang til listen, for eksempel kan en systemadministrator dele en liste, der er baseret på en forespørgsel, der er gemt fra WorkZone QueryBuilder. Med denne måde at dele lister på kan systemadministratorer distribuere bestemte lister til relevante brugere, hvilket sikrer at alle brugere har den samme liste, der kan fungere som et grundlag at arbejde ud fra og til at træffe beslutninger ud fra.
Se også