Kendte problemer

Denne release af WorkZone indeholder følgende kendte problemer på udgivelsestidspunktet og mulige løsninger til at afhjælpe problemerne.

WorkZone Client

Listen 'Brugere med læseadgang' medregner ikke sikkerhedskoder

Fanen Brugere med læseadgang i WorkZone Client viser alle brugere, der har læseadgang til det valgte element, men medregner ikke de begrænsninger, der påføres af sikkerhedskoder. Derfor kan det hænde, at listen viser flere brugere, end det reelle antal brugere, der har læseadgang til elementet.

WorkZone 365

WorkZone Meeting-ruden for nye møder stopper ikke med at indlæse (kun macOS)

På maskiner, der kører på macOS, vil WorkZone Meeting-ruden køre fast i indlæsning, hvis Outlook-mødet ikke indeholder nogen brødtekst i mailen.

Løsning: Når du opretter en mødebegivenhed, skal du tilføje noget tekst i mailens brødtekst før du åbner WorkZone Meeting-ruden.

WorkZone Teams

På enheder der kører på macOS, er det ikke muligt at se dokumenter eller tilføje nye sager i WorkZone Teams.

Det kan hænde, hvis du har skiftet din adgangskode, men Microsoft Teams har registreret og husket dine tidligere logonoplysninger, hvilket resulterer i fejlagtig indlogning i WorkZone. I dette scenarie vises der ikke en fejlmeddelelse i Teams, men du vil i stedet se et tomt vindue med en cirkel, der snurrer rundt.

Løsning: Fjern dine gamle logonoplysninger fra Teams ved at følge Microsofts instruktioner: How to completely remove Teams from  Mac. Dette vil ikke fjerne selve Teams-appen, men sletter alle gemte oplysninger. Når du har fulgt instruktionerne, genstart Teams, hvorefter du kan logge ind med din nye adgangskode.