Kendte problemer
Denne release af WorkZone indeholder følgende kendte problemer på udgivelsestidspunktet og mulige løsninger til at afhjælpe problemerne.
WorkZone 365
OAuth-godkendelse for Outlook Online fejler i Safari-browseren
Safari 12 indeholder Intelligent Tracking Prevention (ITP) 2.0, som ikke tillader at browseren indstiller tredjepartscookies og betragter cookies, der indstilles af identitetsudbydere, som tredjepartscookies. Du kan undgå dette ved at deaktivere ITP-indstillingen. Gå til Indstillinger > Anonymitet og fjern markeringen af Undgå sporing mellem websteder.
Tildelte farver for mailkategorier vises anderledes i Outlook for Mac
Siden de seneste Microsoftændringer af farveskalaen for mailkategorier i Outlook for Mac, vil mailkategoriers angivne farve være anderledes i Outlook for Mac sammenlignet med farverne i Outlook for Windows og Outlook på internettet. Denne fejl optræder kun, når den grønne standardfarve skiftes til en anden farve og man accepterer indstillingen "Nyt Outlook" i Outlook for Mac.
WorkZone Meeting-ruden for nye møder stopper ikke med at indlæse (kun macOS)
På maskiner, der kører på macOS, vil WorkZone Meeting-ruden køre fast i indlæsning, hvis Outlook-mødet ikke indeholder nogen brødtekst i mailen.
Løsning: Når du opretter en mødebegivenhed, skal du tilføje noget tekst i mailens brødtekst før du åbner WorkZone Meeting-ruden.
WorkZone Teams
På enheder der kører på macOS, er det ikke muligt at se dokumenter eller tilføje nye sager i WorkZone Teams.
Det kan hænde, hvis du har skiftet din adgangskode, men Microsoft Teams har registreret og husket dine tidligere logonoplysninger, hvilket resulterer i fejlagtig indlogning i WorkZone. I dette scenarie vises der ikke en fejlmeddelelse i Teams, men du vil i stedet se et tomt vindue med en cirkel, der snurrer rundt.
Løsning: Fjern dine gamle logonoplysninger fra Teams ved at følge Microsofts instruktioner: How to completely remove Teams from Mac. Dette vil ikke fjerne selve Teams-appen, men sletter alle gemte oplysninger. Når du har fulgt instruktionerne, genstart Teams, hvorefter du kan logge ind med din nye adgangskode.
WorkZone SharePoint
Senest anvendte sager vises ikke øverst, når der søges efter WorkZone-sager, som et dokument skal kopieres til
Når der søges efter WorkZone-sager, som et dokument skal kopieres til, vises de senest anvendte sager ikke øverst på listen af søgeresultater.
Du kan undgå dette ved at opdatere SharePoint-siden.
Sagslister opdateres ikke, når et dokument forøges kopieret til WorkZone efter at have været inaktiv i et stykke tid
Når et SharePoint-dokument kopieres til WorkZone vha. knappen Copy to WorkZone efter en inaktiv periode (en time eller længere), opdateres sagslisten ikke.
Du kan undgå dette ved at rydde webstedsdata for SharePoint i din browser.
WorkZone Mass Dispatch
Knappen Gå til i dag, der anvendes til at vælge en svardato, i kalenderen udviser uventet adfærd
I kalenderen, der bruges til at vælge en svarfrist i fanen Modtagere i dialogboksen Start masseforsendelse, vil den dato, der vælges, når man klikker Gå til i dag, være dato for i morgen og ikke dags dato, fordi dags dato tidspunkt sættes til midnat og modtagere vil derfor ikke kunne besvare beskeder inden for fristen. Når brugeren klikker på knappen Gå til i dag, vil datoen ændres, men brugeren vil ikke få vist en besked, der oplyser om dette. Brugeren kan klikke på knappen Gå til i dag igen for at sætte den valgte dato til dags dato og derefter starte processen med en allerede udløbet tidsfrist.