Om WorkZone Client-konfigurationer

Hvad er en WorkZone Client-konfiguration?

WorkZone Client-konfigurationer består af en gruppe grænsefladeelementer (dashboards, lister, widgets, og lignende elementer) der kan tilpasses og anvendes af en bruger, en enhed eller en hel organisation. Organisatoriske konfigurationer kan tilgås af alle brugere i organisationen, hvorimod enheders konfigurationer kun er tilgængelige til brugere, der er en del af den pågældende enhed. Brugerkonfigurationer er kun tilgængelige for den bruger, som konfigurationen er gældende for.

Normalt er det en administrator, der definerer konfigurationerne og anvender dem på brugere, enheder og/eller hele organisationen, men brugere kan stadig tilpasse deres egne konfigurationer, dog med visse begrænsninger. Administratorer kan også nulstille konfigurationer, så alle tilpasninger fjernes og konfigurationen går tilbage til standard visning, som anvendes når WorkZone først installeres.

Konfigurationer kan eksporteres som en fil, enten for at have en sikkerhedskopi, eller for at overføre konfigurationer fra en WorkZone-installation til en anden.

Brugere og administratorer kan se alle ændringer, der anvendes på de konfigurationer, der er tilgængelige for den aktuelle bruger . Konfigurationsændringer vises efter type og opdeles i lister med Personlige, Enheds-, og Organisationskonfigurationer. Oplysningerne er primært tekniske, men kan give et overblik over ændringernes omfang og hvordan de kan påvirke brugeroplevelsen.

Hvad indeholder en konfiguration?

Når du tilpasser WorkZone Client til dine behov, opretter du din egen personlige konfiguration af WorkZone Client. Eksempler på tilpasninger af WorkZone Client indbefatter også, når du tilføjer, fjerner, ændrer rækkefølge eller størrelse på:

  • Elementer på dashboard
  • Widgets
  • Lister (kolonner, kolonnerækkefølge, sortering)
  • Faner
  • Paneler
  • Felter og lister
  • Sags-, dokument- og kontaktdetaljesider
  • Bånd

Tip: Du kan læse mere om hvordan man konfigurer disse elementer i Brugergrænseflade.

Hvis du ikke foretager ændringer på nogen af de ovennævnte elementer, vil din personlige konfiguration ikke indeholde ændringer. I dette tilfælde kan du anvende organisatorisk, enheds- eller brugerkonfiguration, som en administrator har gjort tilgængelig for dig, din enhed eller hele din organisation.

Konfigurationstyper og -prioriteter

Der findes fem typer WorkZone Client-konfigurationer (fra højest til lavest prioritet):

  1. Privat: En konfiguration der indeholder dine filterindstillinger og gemte feltværdier som et skjult lag af standard feltværdier. Private konfigurationer kan ikke åbnes eller redigeres af brugere, men kan overskrives af en anden brugers Private konfiguration, når der importeres konfigurationer.
  2. Personlig: En konfiguration hvor du har anvendt dine personlige indstillinger på de ovennævnte elementer (Dashboard-elementer, Widgets, Lister, Faner, etc.). Du kan importere en anden brugers Personlige konfiguration og enten overskrive din egen eller flette den importerede konfiguration sammen med din egen konfiguration. Personlige konfigurationer kan redigeres af administrationer.
  3. Bruger: En konfiguration som en administrator har tildelt dig. Brugerkonfigurationen er identisk til den Personlige konfiguration, men indeholder også ændringer på felter i siderne i detaljefanerne. Brugerkonfigurationer kan redigeres af administrationer.
  4. Enhed: En konfiguration, som en administrator har tilpasset og distribueret til din enhed. Der er to typer af enhedskonfigurationer:
    • Enhedskonfiguration med nedarvning for underenheder: Vil gælde både for brugerne i den enhed, som konfigurationen anvendes på og for brugere, som sidder i enheder, der er underordnet den oprindelige enhed (samt disse enheders underordnede enheder).
    • Enhedskonfiguration uden nedarvning: Vil gælde for nrugere i den pågældende enhed, men ikke for brugere i enheden underenheder.

    Brugerkonfigurationer kan redigeres af administrationer.

    Bemærk: Hvis der anvendes mere end en enhedskonfiguration for en bruger, for eksempel, for en enhed, underenhed og denne underenheds underordnede afdeling, vil konfigurationsindstillingerne for den enhed, der er længst nede i hierarkiet, have forrang over de andre. I tilfælde af konflikter mellem forskellige enhedskonfigurationer, vil konfigurationen for den enhed, der er længst nede i hierarkiet, have førsteprioritet og konfigurationen for den øverste enhed vil have lavest prioritet.
  5. Organisatorisk: En konfiguration, som en administrator har distribueret til hele organisationen.
    En administrator kan anvende ændringer i konfigurationen.

Sådan sammenflettes konfigurationer

Når der er mere end en anvendt konfiguration for en enhed, vil konfigurationerne bive flettet sammen.

  • Hvis der ikke er nogen konflikter mellem de anvendte konfigurationers indstillinger, anvendes de alle.
  • Hvis der er en konflikt mellem de anvendte konfigurationers indstillinger, vil indstillingerne på den konfiguration med den højeste prioritet blive anvendt.
  • Listen Gemte søgninger vises kun for den bruger, der oprettede listen. Søgelisterne kan ikke distribueres eller importeres sammen med en konfiguration, der er oprettet af en anden.

Hvad administratorer og brugere kan gøre

De handlinger, du kan udføre på en konfiguration af WorkZone Client afhænger af dine adgangsrettigheder.