Gem billeder på sager i WorkZone

Forudsætning:

  • Du skal være logget på i WorkZone Mobile og have appen WorkZone Mobile kørende for at gemme billederne i WorkZone.

Med WorkZone Mobile kan du overføre billeder fra din mobile enhed til WorkZone-sager. På denne måde kan du bruge en sag i WorkZone til at gemme alle relaterede billeder, for eksempel screenshots af vigtige sms-beskeder.

Tip:

  • Nogle gange træffes beslutninger, der skal dokumenteres, over sms- eller chat-tjenester såsom SMS, WhatsApp eller Messenger. I disse tilfælde kan du hurtigt dele billeder fra din mobile enhed til WorkZone og gemme disse beslutninger på en WorkZone-sag. Tag screenshots af de elektroniske korrespondancer, der skal arkiveres, gå til din foretrukne foto-app og del de relevante screenshots på en sag i WorkZone.
  • Dele-funktionen kan også benyttes af inspektører, der for eksempel kan dele billeder, som tages under en inspektion, til sagen for den pågældende inspektion, hvilket gør det meget nemmere at registrere data fra inspektioner.
  • Du kan vælge en WorkZone-sag, som de delte billeder skal gemmes på som standard. Det er muligt at vælge en ny sag, hver gang du deler billeder til WorkZone.
  • Du kan have op til 4 forekomster af WorkZone Mobile kørende på samme tid. Gå til din enheds oversigt over Aktive apps og luk eventuelt overflødige forekomster af WorkZone Mobile.
  • Du kan dele på til 30 billeder ad gangen. Når du deler mere end et billede, kan du angive i hvilken rækkefølge billederne skal ligge på sagen.
  • De billeder, du deler, føjes til den valgte WorkZone-sag som sagsdokumenter. I WorkZone vil de få følgende oplysninger:
    • Sagsbehandler: dig
    • Dokumenttype: Intern
    • Dokumenttilstand: Udkast
    • Dokumenttype: billedets filformat

Vælg det styresystem, du bruger nedenfor for at se den vejledning, der er gældende for din mobile enhed.