Basispakken

WorkZone Process Basispakken er en standardpakke, der kan installeres sammen med WorkZone Process.

Basispakken indeholder de to standardprocesser Forelæggelse (Basis) og Høring (Basis). Begge processer er enkle udgaver af forelæggelses- og høringsworkflows, der sørger for kontrolleret men samtidig fleksibel interaktion, når der er behov for en forelæggelse eller høring. Begge processer kan tilgås fra enhver sagskontekst i WorkZone for Office og WorkZone Client.

Bemærk: Der findes mere avancerede processer, som er en del af Udvidet pakke.

Forelæggelser

En forelæggelse er baseret på en sekventiel proces i modsætning til en høring, som er baseret på en parallel proces.

Det betyder, at de aktører, du vælger til at besvare eksempelvis et dokument, skal svare i en fast defineret rækkefølge én efter én.

En typisk forelæggelse kan være en rapport, som direktionen har bedt en afdeling udarbejde. Vidensmedarbejderen forbereder rapporten og starter en forelæggelse med aktører i en fast rækkefølge. Forelæggelselsesprocessen sender den til godkendelse, for eksempel internt i afdelingen, derefter til afdelingslederen, så til direktionskontoret, og til sidst til direktionen.

Høringer

En høring er baseret på et parallelt forløb i modsætning til en forelæggelse, som er baseret på et sekventielt forløb. Det betyder, at når du starter en høring, vælger du de aktører, der skal svare, men de kan svare i vilkårlig rækkefølge. De kan arbejde parallelt.

En typisk høring kan finde sted i forbindelse med udarbejdelsen af en rapport, hvor vidensmedarbejderen beder om hjælp fra flere andre medarbejdere eller afdelinger til at komme med input eller materiale til færdiggørelsen af en rapport.