Kendte problemer
Denne release af WorkZone indeholder følgende kendte problemer på udgivelsestidspunktet og mulige løsninger til at afhjælpe problemerne.
WorkZone Client
For sager og dokumenter er menuen i Del > I mail ikke synlig, selvom WorkZone for Office-klienten er installeret.
Problemet kan forekomme, hvis du manuelt har fjernet den tilpassede skrifttype, som er installeret af WorkZone for Office.
Løsning: Geninstaller WorkZone for Office-klienten på din lokale maskine og undlad at fjerne den tilpassede skrifttype.
Microsoft Excel crasher på Microsoft Office 2016, hvis det åbnes fra WorkZone Client
Problemet er kun relevant for kunder, der har udvidet support til Office 2016.
Excel crasher på Office 2016, når det åbnes fra WorkZone Client. Dette er ikke et WorkZone-problem. For at løse problemet, skal du installere alle Microsoft Office-opdateringer. Læs mere om opdatering af Office i Microsoft's artikel Update Office with Microsoft Update.
Nogle AI-entiteter til forslag til bortredigering kan returnere forkerte forslag
For AI-forslag til bortredigering (tilgængelig under Advanced PDF > ruden Bortredigering > Søg ved hjælp af AI) kan det hænder, at følgende entiteter ikke fungerer korrekt:
- Lovparagraffer: De tekststykker, der foreslås er ikke præcise. Vi anbefaler ikke, at denne entitet bruges i 2023.3-versionen af WorkZone.
- Datoer: I nogle tilfælde er det ikke alle cifre i en dato, der markeres til bortredigering.
- Telefonnumre: I nogle tilfælde foreslås numre, der ikke er telefonnumre, til bortredigering.
Rapporter gemmes som almindelige PDF-filer efter PDF/UA-validering
PDF/UA-validering fejler ofte for standardrapporter, brugerdefinerede rapporter og sagsdokumenter, der er valgt til udskrivning som en PDF-fil. Disse rapporter kan stadig tilgås som almindelige PDF-filer.
WorkZone 365
Outlook: Hvis, der ikke er angivet en standard partsrolle for feltet Primær part i dialogen Opret ny sag, er det ikke muligt at ændre rollen senere i WorkZone Client
Hvis dialogen Opret ny sag er konfigureret til at indeholde feltet Primær part, men der ikke er valgt en partsrolle, der automatisk skal føjes til primære parter, der tilføjes via Outlook, vil de primære parter blive gemt i WorkZone, men uden en partsrolle, og det er ikke muligt at ændre den eller tilføje en rolle for parten.
Løsning: En bruger med adgangsrettigheden CONFIGADM skal vælge en partsrolle, der skal føjes automatisk til primære parter, der tilføjes via dialogen Opret ny sag i Outlook. For at vælge en standard rolle til den primære part, klik Konfigurer i dialogen Opret ny sag, gå til feltet Primær part og klik på ikonet for Avancerede indstillinger, hvor du kan vælge den rolle, der automatisk skal føjes til de primære parter. Når du har valgt en rolle i indstillingerne, skal du gå til sagssiden for den pågældende nye sag i WorkZone Client og vælge en ny primær part i feltet Primær part. Når du ændrer den primære part, vil rollen automatisk blive opdateret, og du kan nu ændre den primære part tilbage til den oprindeligt tiltænkte kontakt.
I Outlook er det er ikke muligt at vælge og gemme flere mails i WorkZone på en gang.
Løsning: Ryd Office-cachen. Læs mere i denne Microsoft artikel.
Når DatoTidspunkt- eller Dato-felter angives som obligatoriske, vil WorkZone vise advarslen 'Dato/Tidspunkt er påkrævet', lige efter du færdiggør indstilling af feltet
Løsning: Hvis du indtaster et ugyldigt datoformat, indsættes den seneste gyldige dato fra feltet automatisk i stedet. Hvis du indtaster et ugyldigt tidsformat, indsættes det seneste gyldige tidspunkt fra feltet automatisk i stedet.
Advarselstekst vises i add-in, når du forsøger at tilføje nye sager under sagsoprettelse i WorkZone 365 (kun for Office 2019 med Internet Explorer 11)
I Office 19 med Internet Explorer 11, når du konfigurerer en ny sagsdialog fra WorkZone 365, vil du se advarlsesteksten "This add-in is not responding", efter du har tilføjet et par felter.
Løsning: Du kan lukke advarslen og fortsætte med at tilfæje felter.
OAuth-godkendelse for Outlook Online fejler i Safari-browseren
Safari 12 indeholder Intelligent Tracking Prevention (ITP) 2.0, som ikke tillader at browseren indstiller tredjepartscookies og betragter cookies, der indstilles af identitetsudbydere, som tredjepartscookies.
Løsning: Deaktiver ITP-indstillingen (gå til Indstillinger > Anonymitet og fjern markeringen af Undgå sporing mellem websteder under Webstedssporing).
Mailkategorier for mails, der gemmes i WorkZone understøttes ikke i Microsoft Echange 2019.
Mailkategorier for mails, der gemmes i WorkZone understøttes kun med Microsoft Exchange Server Online. Denne funktion understøttes ikke med Exchange Server 2019.
WorkZone Meeting-ruden for nye møder stopper ikke med at indlæse (kun macOS)
På maskiner, der kører på macOS, vil WorkZone Meeting-ruden køre fast i indlæsning, hvis Outlook-mødet ikke indeholder nogen brødtekst i mailen.
Løsning: Når du opretter en mødebegivenhed, skal du tilføje noget tekst i mailens brødtekst før du åbner WorkZone Meeting-ruden.
WorkZone 365 stopper med at virke, hvis du skifter til anden bruger.
Når du skifter til en anden brugerkonto, vil WorkZone 365 vise en 404-fejl. Dette sker, fordi WorkZone 365 lokalt cacher oplysninger for at få en token til din brugerkonto, men denne token gøres ikke ugyldig, når du skifter bruger.
Løsning: Ryd Office-cachen. Læs mere i denne Microsoft artikel.
WorkZone Teams
På enheder der kører på macOS, er det ikke muligt at se dokumenter eller tilføje nye sager i WorkZone Teams.
Det kan hænde, hvis du har skiftet din adgangskode, men Microsoft Teams har registreret og husket dine tidligere logonoplysninger, hvilket resulterer i fejlagtig indlogning i WorkZone. I dette scenarie vises der ikke en fejlmeddelelse i Teams, men du vil i stedet se et tomt vindue med en cirkel, der snurrer rundt.
Løsning: Fjern dine gamle logonoplysninger fra Teams ved at følge Microsofts instruktioner: How to completely remove Teams from Mac. Dette vil ikke fjerne selve Teams-appen, men sletter alle gemte oplysninger. Når du har fulgt instruktionerne, genstart Teams, hvorefter du kan logge ind med din nye adgangskode.
WorkZone Process
SmartPost: Usertasken "Print SmarPost message locally" arbejder i flere minutter før opgaven afsluttes
SmartPost-usertasks af typen Print SmartPost locally, der er påbegyndt og afventede godkendelse før opgradering til WorkZone 2024.4 kan have en behandlingstid på op til flere minutter før den afsluttes. Dette er et kendt problem, men det forekommer ikke for SmartPost-usertasks, der blev startet i version 2024.4 efter opgradering.
SmartPost: Vigtigt, hvis du opgraderer til 2025.0 fra 2024.1 eller tidligere versioner
Hvis du opgraderer til 2024.3 fra 2024.1 eller tidligere versioner og du bruger SmartPost, skal du annullere alle igangværende SmartPost-processer og starte dem igen via dialogen Send SmartPost - altså ikke fra Procesoversigten. Dette skal gøres for at sikre, at SmartPost bruger den nye NgDP-dispatcher.
Årsagen til at dette trin er nødvendigt, er at der i 2024.1 er en HTTP error 429, der kan forekomme, når der modtages kvitteringer på grund af ændringer i Digital Post-API'et fra Digitaliseringsstyrelsen. 429-fejlen vises i historik-dokumentet. Når du opgraderer til 2024.3, løses dette problem ikke for de SmartPost-processer, der blev igangsat i 2024.1. Nye SmartPost-processer, der startes efter opgraderingen til 2024.3 vil ikke føre til denne fejl.
SmartPost: PDF/UA-validering af de flettede dokumenter virker ikke altid, hvis de vedhæftede filer har forskellige filformater.
Hvis SmartPost-beskeden indeholder vedhæftede filer med forskellige filformater, for eksempel Word- og PDF-dokumenter, vil den første PDF/UA-validering af de oprindelige dokumenter lykkes, men den anden PDF/UA-validering, der tjekker de flettede dokumenter kan fejle på grund af et problem i Aspose. De flettede dokumenter genereres, men overholder ikke PDF/UA. Vi afventer Aspose for en rettelse af dette problem.
Du kan klikke Godkend i opgaven/smartmailen og sende beskeden med dokumenterne selvom de fejlede PDF/UA-valideringen, eller du kan annullere processen, deaktivere PDF/UA og starte en SmartPost-proces med vedhæftede filer af forskellige formater.
Søgninger efter kontakter fejler i udvidede forelæggelsesprocesser
Når brugere forsøger at videresende en forelæggelsesopgave via knappen Videresend, vil søgningen efter den kontakt, som opgaven skal videresendes til, fejle, hvis der er et højt antal kontakter. Dette problem forekommer, når brugere åbner opgaven Godkend Forelæggelse fra Outlook, når der er et højt antal kontakter på listen. Søgningen fungerer dog, hvis man åbner opgaven Godkend forelæggelse fra WorkZone Client.
Standardfristen for udvidede fordelingsprocesser i Minsterprocesser og §20-spørgsmål overskrives af faseprocessens indstillinger
Hvis du har angivet en standardfrist for den udvidede fordelingsproces, ignoreres den, hvis processen startes automatisk som den af fordelingsfasen i en §20- eller ministerproces. Det er kun standardfristen for faseprocessen, der anvendes.
Parameteren MunicipalityIdentifierFilter er valgfri men bør være påkrævet
Når du opgraderer til WorkZone 2025.0 er det påkrævet, at parameteren MunicipalidentifierFilter er udfyldt. Parameteren må ikke være tom, selvom den vises som valgfri. Dokumentationen er blevet opdateret, så den afspejler dette. Se Configure an Update municipality party service subprocess.
Sagsovervågning: Et regelsæt, der inkluderer opstart af underprocessen Update Municipality Party bør ikke indeholde andre regler, hvis parameteren AllowCaseMonitorOnUpdatedCase er slået til
Hvis du har indtastet en dato i parameteren CasesCreatedFrom i procesparametrene for sagsovervågning og det valgte regelsæt inkluderer en regel, der starter underprocessen Update Municipality Party, og du har aktiveret parameteren AllowCaseMonitorOnUpdatedCase, skal du kun have denne regel slået til i regelsættet. Hvis regelsættet indeholder mere end den regel, kan reglerne bliver aktiveret på sager, der ligger før den angivne startdato i parameteren CasesCreatedFrom.
WorkZone Mass Dispatch
Vigtigt, hvis du opgraderer til 2025.0 fra 2024.1 eller tidligere versioner.
Hvis du opgraderer til 2025.0 fra 2024.1 eller tidligere versioner, og du bruger WorkZone Mass Dispatch, skal du gennemføre alle dine igangværende masseforsendelsesprocesser før du opgraderer. Aktive masseforsendelsprocesser vil ikke fortsætte efter opgraderingen.
Beskeder sendes ikke, hvis deres modtagersager slettes under en igangværende Masseforsendelsesproces.
Hvis en bruger sletter sagsskabelonen, standardsagen eller en eller flere modtagersager, der er angivet i arket Sager, mens masseforsendelsesprocessen kører, vil de beskeder, som har disse sager angivet som deres modtagersager, ikke blive sendt. Masseforsendelsesprocessen vil stå som fuldendt, men de beskeder, der ikke blev sendt vises ikke i en fejlmeddelelse eller i historikdokumentet.
Undgå dette problem ved at undlade at slette modtagersager, der har tilknyttede kontakter i arket Sager, sagsskabelonen eller den sag, der er angivet som standard modtagersag.
Masseforsendelsesprocesser fejler, hvis en kontakt,, der står i modtagerlisten slettes
Masseforsendelsesprocesser fejler, hvis en kontakt,, der står i modtagerlisten slettes fra WorkZone, mens processen kører.
Masseforsendelsesprocesser går i stå, når de gentager en valideringsopgave
Når du åbner opgaven Valider masseforsendelse og klikker Gentag for at validere igen efter, du har rettet eventuelle fejl, vil masseforsendelsesprocessen gå i stå.
WorkZone Mobile
Det er ikke muligt at åbne dokumenter fra opgaven SmartPost PDF/UA validering fejlede
Det er ikke muligt at se dokumenter fra en SmartPost-usertask af typen PDF/UA validation failed i WorkZone Mobile.
For at se dokumenter og rette PDF/UA-fejl, kan du åbne de oprindelige dokumenter fra SmartPost-usertasks af typen PDF/UA validation failed i WorkZone Client eller Outlook. Se Send PDF/UA-dokumenter.
Citizen Access
404-fejl ved forsøg på tilgang til sager og dokumenter - Feature er ikke slået til
Hvis du fejlmeddelelsen "404 Not Found", når du forsøger at tilgå sager og sagsdokumenter via en klient, portal eller formular, er det fordi, WorkZone Citizen Access IDS enabled ikke er slået til i WorkZone Configurator. For at slå funktionen til, gå til Global > Feature settings > WorkZone Citizen Access.
405-fejl ved forsøg på tilgang til sager og dokumenter - Ugyldige brugeroplysninger eller uautoriseret bruger
Hvis du får fejlen "405 Internal Server Error", når du forsøger at tilgå sager og sagsdokumenter via en klient, portal eller formular, kan dette skyldes, at adgang blev nægtet på grund af ugyldige brugeroplysninger eller, at du ikke er autoriseret til at tilgå WorkZone-sager og -dokumenter. Denne fejl opstår, når der angives en ugyldig token.
WorkZone PDF
PDF-gengivelse fejler med japanske skrifttegn
Gengivelsen af PDF-dokumenter fejler, hvis konfigurationerne af sidehoved, sidefod og vandmærker af WorkZone PDF Engine og WorkZone PDF Crawler indeholder japanske skrifttegn.
Der vises en forkert fejlbesked: "Dokumentet kan være beskadiget eller beskyttet med adgangskode. Kontrollér at dokumentet ikke er beskadiget og prøv igen. Du kan se fejlene i visningsruden."
WorkZone Export/Import
Kommandoen --version returnerer forkert værdi
Når du kører kommandoen "Kmd.WZIE.exe --version", vil WorkZone Export/Import vise "1.0.0" som versionsnummeret.
Dette versionsnummer er ikke korrekt, selvom det vises.
Løsning: For at se det korrekte versionsnummer, gå til kmd.WZIE.exe i dit filsystem, højreklik filen og gå til Egenskaber > Detaljer, hvor du kan se det egentlige versionsnummer i feltet Filversion.
WorkZone Export/Import viser et uhensigtsmæssigt antal advarsler i konsollen
Når du kører et export/import-job, vil WorkZone Export/Import.exe-programmet vise advarsler både i logfilen og i konsollen. Advarsler bør kun vises i logfilen.
Dette er et kendt problem.