Siden Instillinger

Du kan finde siden Indstillinger øverst til højre i WorkZone One. Klik på dit profilbillede, og vælg Indstillinger. På siden Indstillinger kan du konfigurere sprogindstillinger og angive standardindstillinger for hvordan handlinger udføres i WorkZone. Du kan også tilpasse udseendet og temaet for din WorkZone-grænseflade.

Generelle indstillinger

Under generelle indstillinger kan du ændre sprogindstillinger og angive standardindstillinger for, hvordan du opretter en sag og åbner et dokument.

Sprog

Vælg en sprogindstilling for WorkZone One. Sproget skifter med det samme, når du vælger det.

Standardhandling efter oprettelse af sag

Her kan du angive, om du vil blive på den side, du er på, når du opretter en ny sag, eller om du vil åbne siden sagsside for den nye sag med det samme. Standardindstillingen er Spørg mig, hvilket betyder, at WorkZone spørger dig, om du vil navigere til sagen eller blive på den aktuelle side. Når denne meddelelse vises, kan du vælge Husk mit valg. Når du vælger denne mulighed, opdateres dine generelle indstillinger med dit valg.

Åbn dokumenter i…

Her kan du angive, hvilken editorversion du vil åbne et WorkZone‑dokument i, når du klikker på Åbn. Du kan vælge altid at åbne dokumentet i enten Browser‑ eller Skrivebordsversionen af editoren. Standardindstillingen er Spørg mig, hvilket betyder, at WorkZone spørger dig, om du vil åbne dokumentet i browserversionen eller i skrivebordsversionen. Når denne meddelelse vises, kan du vælge Husk mit valg. Når du vælger denne mulighed, opdateres dine generelle indstillinger med dit valg.

Brugergrænseflade og tema

Under disse indstillinger kan du tilpasse udseendet og farvetemaet for din WorkZone One‑brugergrænseflade.

Udseende

Du kan vælge at få WorkZone One vist i enten lys eller mørk tilstand. Du kan også vælge System, hvis du vil have WorkZone's udseende til at følge dine systemindstillinger i operativsystemet.

Tema

Du kan vælge mellem to farvetemaer: Standard og Farverigt.