Om sager

En sag i WorkZone Client svarer til en fysisk sag eller til en sagsmappe. Formålet med en sag er at samle alle oplysninger vedrørende en sag på ét sted.

  • En sag er unik og har et unikt sagsnummer.
  • En sag kan henvise til andre sager som sagshenvisninger.
  • Sager kan have et hierarki med en overordnet sag og en eller flere undersager. En sag kan for eksempel have underordnede sager, hvor de underordnede sager indeholder oplysninger med en tæt sammenhæng med den oprindelige sag.

Afsluttede og åbne sager

En sag kan enten være åben eller afsluttet. De handlinger, du kan udføre på en sag, afhænger af om den er åben eller afsluttet. Nye sager oprettes altid som åbne.

Åbne sager

Åbne sager er aktive sager. De kan redigeres af brugere med skriveadgang. Brugere med skriveadgang til en sag kan blandt andet også tiføje nye dokumenter eller parter til sagen.

Find åbne sager

Åbne sager har ikke en afslutningsdato i feltet Afsluttet dato, hvilket gør, at de fremgår i standardlisterne Åbne sager og Enhedens åbne sager. Du kan også oprette din egen søgeliste eller bruge en af de søgelister, der er delt via din konfiguration eller gemt og delt af andre brugere.

Afslut sager

Du kan afslutte og åbne sager i overensstemmelse med procedurerne for at afslutte sager i din organisation. Se Afslut en sag.

Afsluttede sager

Afsluttede sager er inaktive og kun det er kun sagsejeren, der har begrænset redigeringsrettigheder til en sag, hvis den er afsluttet. For afsluttede sager kan en sagsejer redigere felterne Påmindelser, Sagsbehandler, Ansvarlig enhed, Læseadgang og Bevaringskode. Det er ikke muligt at føje nye dokumenter eller parter til en afsluttet sag.

Når du afslutter en sag, beregnes der en bevaringsdato på baggrund af den bevaringspolitik, der er tildelt sagen.

Find afsluttede sager

Afsluttede sager vil altid have en afslutningsdato angivet i feltet Afsluttet dato. Du kan finde afsluttede sager ved at oprette en sagsøgning, hvor du kan angive værdier for søgekriterierne Afslutningsdato fra og Afslutningsdato til som hjælp til at indsnævre din søgning.

Genåbn en sag

Hvis det er nødvendigt at redigere en afsluttet sag eller føje et nyt dokument til sagen, skal du først genåbne sagen. Se Genåbn en lukket sag.

Sagskategori

En sagskategori er en større opdeling af sager i kategorier. En organisation konfigurerer sagskategorier på baggrund af organisationens arkitektur, krav og behov.

Når du opretter en ny sag, skal du først vælge en sagskategori fra listen Sag på hovedbåndet. Det er muligt at skifte sagskategori på en eller flere sager senere.

Sagskategorier oprettes og vedligeholdes i WorkZone Configurator > Case > siden Properties > fanen Case categories.

Der er to specielle sagskategorier: Skrivebordssagen og Standardsagen.

Standardsag

Når du opretter en sag manuelt, skal du altid først vælge en sagskategori, men når en sag oprettes via OData eller WorkZone Explorer, vil sagskategorien Standardsag automatisk blive anvendt på den nyoprettede sag.

Standardsagen er en WorkZone systemkategori. Standardsager kan redigeres, men ikke slettes.

Sagsdetaljesiden for en standardsag gengives med skabelonen for standardsager.

Find standardsager

Standardsager har som udgangspunkt ikke en sagskategori og feltet Sagskategori er derfor tomt på standardsager. Du kan finde standardsager ved at søge efter alle sager, hvor feltet Sagskategori er tomt. Opret en specifik søgning efter Standardsager, eller brug en generel sagssøgning, hvor du angiver, at værdien for Sagskategori skal være @Tom.

Skift sagskategorien for en standardsag

Det er muligt at skifte sagskategorien på en standardsag.

Ryd en sagskategori

Du kan også rydde sagskategorien for en sag. Når du gør dette, vil sagen skifte til en standardsag og sagsskabelonen for sagen vil skifte til detaljesiden for standardsager.

  • Det er ikke muligt at rydde sagskategorien for flere sager på én gang.

Skrivebordssagen

Alle WorkZone-brugere har deres egen Skrivebordssag. Skrivebordssagen indeholder dokumenter, som du har oprettet uden at gemme dem på en sag. Du kan også vælge at gemme dokumenter på din skrivebordssag. For eksempel, kan du bruge Skrivebordssagen som en midleridig sag for dine dokumentudkast, som du kan flytte til andre sager, som de færdiggøres.

Du kan ikke afslutte eller slette skrivebordssagen.

Dokumenter, der arkiveres fra skrivebordssagen tildeles ikke et aktnummer. De beholder i stedet aktnummeret "0", som de tildeles, når de oprettes. Det er først, når det arkiverede dokument flyttes til en anden sag fra skrivebordssagen, at det tildeles et aktnummer, der passer til sagen.

Nummerering af skrivebordssag

Skrivebordssagens sagsnummer har følgende format: "SJ-STD-<USERNAME>". Eksempel: For en bruger med brugernavnet "LOF", vil skrivebordssagens sagsnummer være "SJ-STD-LOF". Skrivebordssagens titel er "Desktop - <USERNAME>". For eksempel: "Desktop - LOF".

Skrivebordssager og adgangsrettigheder

De skrive- og læserettigheder, der som standard gælder for en skrivebordssag, afhænger af den sikkerhedsfunktion, som din organisation anvender: WorkZone Standard edition eller WorkZone Corporate edition. Du kan altid ændre læse- og skriverettigheder på din skrivebordssag.

WorkZone Standard edition

I WorkZone's standard sikkerhedsfunktion tildeles skrivebordssager ikke automatisk læse- eller skriveadgange, da skrivebordsbordssager fungerer som midlertidige sager til opbevaring af dokumenter, der ikke er sendt til deres endelige placering endnu. Hvis du vil beskytte skrivebordssagen, skal du manuelt angive læse- og/eller skrivereadgang for sagen.

WorkZone Corporate edition

I WorkZone Corporate edition's sikkerhedsindstillinger, vil feltet Læseadgang for skrivebordssagen altid som standard være tildelt adgangsrettigheden ALLEEMNER og den myndighed, som den nuværende bruger er en del af. Feltet Skriveadgang vil være tomt.

Sagstype

En sagstype er en anden opdeling af sagerne via en foruddefineret sagstype. Sagstyper er specifikke for organisationen og afspejler hvordan organisationen underopdeler sagers metadata. En organisation konfigurerer sagskategorier på baggrund af organisationens arkitektur, krav og behov.

Sagstyper vises i feltet Sagstype på sagens detaljeside og kan ændres på alle åbne sager.

Sagstyper oprettes og vedligeholdes i WorkZone Configurator > Case > siden Properties > fanen Case types.

Facetter

Facetter repræsenterer sagsegenskaber, der er specifikke for en organisation. Facetter skal defineres af en administrator, hvorefter de vil være tilgængelige på sagsdetaljesider.

Du kan anvende facetter som en alternativ eller supplerende måde at klassificere dine sager. Det er muligt at vælge flere facetter for én sag. Klik på en facet for at åbne en liste med tilgængelige facetter, vælg de facetter, du vil anvende for sagen og klik Anvend.

Tip:

  • Facetter kan genkendes ved dette ikon: .
  • Du kan bruge facetter eller sagsgrupper som søgekriterier, når du vil finde bestemte sager.

Se også:

Sagsgrupper og undersagsgrupper