Bortredigering af information i PDF-dokumenter

Forudsætning:

  • Din organisation skal have en version af Advanced PDF med licens (enten Annotation and Redaction-licensen eller Advanced Editing-licensen).
  • Funktionen Redaction skal først aktiveres i WorkZone Configurator under Global > Feature settingsClientAdvanced PDF > Annotations > Redaction.

Med begrebet redaction, eller 'bortredigering', menes der, at der fjernes tekststykker fra det oprindelige dokument, normalt før dokumentet videresendes til andre parter. For eksempel kan det være nødvendigt at fjerne følsomme, personlige, private eller hemmelige data, som af, for eksempel, lovmæssige årsager ikke bør offentliggøres eller deles. I det endelige PDF-dokument, vil bortredigeret tekst blive dækket af tykke, sorte linjer, og kan ikke genindsættes i dokumentet eller gøres læsbar.

Om bortredigering

Normalt består bortredigeringsprocessen af tre trin:

  • Markér tekst, der skal bortredigeres
  • Gennemse de markerede tekststykker
  • Anvend bortredigering på de markerede tekststykker - Den egentlige bortredigering

Markér tekst, der skal bortredigeres

Først finder og vælger du tekststykker, der skal bortredigeres. Her markeres de først til bortredigering, men de bortredigeres ikke endnu. Du kan søge efter tekst, der skal bortredgieres på fire forskellige måder:

  • Manuel markering af tekststykker.
  • Søge efter specifik tekst (fritekstsøgning). Søgeresultater markeres automatisk til bortredigering.
  • Bruge søgeregler til bortredigering. Med søgeregler, gennemsøges PDF-dokumentet for en række tilbagevendende mønstre, som er defineret i søgeregel. For eksempel et mønster, der kan identificerer tekst som en mailadresse. Al tekst, der matcher den anvendte søgeregel, markeres til bortredigering. Der er fire standard søgeregler: Mailadresser, Webadresser, CPR-numre og CVR-numre. Systemadministratorer kan oprette nye søgeregler for din organisation i WorkZone Configurator.

Når du markerer tekst til bortredigering, vil PDF-dokumentet ikke blive bortredigeret endnu. Du eller andre brugere kan fjerne markeringer til bortredigering. Når du har fundet og markeret den tekst, der skal bortredigeres, kan du enten anvende bortredigering på de markerede tekststykker, eller lukke PDF-ruden for at annullere bortredigeringsprocessen.visningsrude

Vigtigt: Når først en bortredigering er anvendt, kan den ikke tilbageføres. Når du har bortredigeret tekststykker fra et dokument, kan du ikke gendanne dokumentet og eller den valgte tekst.
Det anbefales at man aktiverer og bruger Dokumentversionering i WorkZone Configurator, når man arbejder med bortredigering af tekst i PDF-dokumenter, så man har mulighed for at gendanne til en tidligere version, hvis det bliver nødvendigt.

Markér tekst, der skal bortredigeres

  1. Åbn det PDF-dokument, som du vil bortredigere tekststykker fra, i visningsruden.
  2. I værktøjslinjen, klik Bortrediger.
  3. Markér den tekst, der skal bortredigeres.
    • Manuel markering af tekst til bortredigering:
      1. Klik Vælg (Esc) for at aktivere markeringsværktøjet.
      2. I PDF-dokument kan du nu manuelt markere den tekst, du vil markere til bortredigering og derefter vælge Markér til bortredigering i værktøjslinjen for tekst.
    • For at søge efter tekst, der skal bortredigeres:
      1. I ruden PDF-ruden, klik Panel for at åbne panelet til venstre og klik Bortredigering for at åbne ruden Borttredigering.
      2. I ruden Tekstredigering kan du søge efter tekst, som skal bortredigeres på en af de følgende måder:
        • Fritekstsøgning: Under Søg efter tekst kan du søge efter den tekst, du vil bortredigere.
        • Søgeregler: Under Søg efter regler kan du vælge en søgeregel, som du vil anvende og klikke Søg.
  4. Du kan danne dig et overblik over den fremsøgte tekst ved at klikke Søg for at åbne en rude, der viser søgeresultaterne.

    Tip: Du kan slå søgeindstillingerne Forskel på store og små bogstaver og/eller Hele ord til for din søgning, så der skelnes mellem store og små bogstaver og/eller kun søges på søgeordene i deres helhed.

Dokumentgennemgang og bortredigering

Inden den endelige bortredigering anvendes på dokumentet, kan du sende det til andre brugere, som kan fortsætte arbejdet med at bortredigere tekststykker i dokumentet, eller gennemlæse de dele, som du allerede har markeret til bortredigering. Et PDF-dokument kan indeholde flere bortredigeringer og flere brugere kan bortredigere i det samme dokument, men ikke samtidigt. Når et PDF-dokument redigeres, låses det for redigering i WorkZone Explorer for at undgå at flere brugere redigerer dokumentet samtidigt. Dokumentlåsen nulstilles, hvis dokumentet har været inaktivt i 15 minutter.

Brugere, herunder også korrekturlæsere, kan fjerne markeringer til bortredigering i PDF-dokumentet, indtil den endelige bortredigering anvendes, men når teksten er bortredigeret, kan den ikke gendannes.

Du kan se alle aktuelle markeringer til bortredigering nederst i ruden. De er grupperet efter søgeresultater.

Se tekststykker, der er valgt til bortredigering.

Tekst, der er markeret til bortredigering vises i en rød kontur i PDF-dokumentet, men du kan også se en liste over alle tekststykker, der er markeret til bortredigering via søgeresultater eller via manuel markering.

  1. I værktøjslinjen, klik Panel > Bortredigering for at vise en liste over alle de forskellige teksttyper, der er markeret til bortredigering under søgefelterne.
    Hvis du har foretaget flere forskellige søgninger, vil resultaterne for hver søgning blive vist sammen med søgeteksterne.
  2. Klik for at fjerne markeringen til bortredigering fra alle tekststykker i en søgning.
    Hvis du fjerner Manuelle tekstredigeringer, vil alle de markeringer, der er tilføjet manuelt, blive fjernet.
  3. Klik Gem for at gemme dine ændringer, eller klik Annuller for at annullere alle ændringer, og luk ruden.

Du kan også foretage en normal søgning efter den bortredigerede tekst, men det kan være at denne søgning ikke svarer til bortredigeringssøgningen, da den normale søgning kan være indstillet til at skelne mellem store og små bogstaver eller til kun at søge på et helt ord.

Fjern markeringer til bortredigering af et tekststykke

Du kan fjerne markeringer til bortredigering på flere måder:

Anvend bortredigering

Når du har markeret og gennemlæst al den tekst, som du vil bortredigere, kan du anvende bortredigeringen af den valgte tekst.

Vigtigt: Den endelige bortredigering er uigenkaldelig og kan ikke fortrydes. Det er ikke muligt at gendanne bortredigeret tekst fra et dokument.
Det anbefales at man aktiverer og bruger Dokumentversionering i WorkZone Configurator, når man arbejder med bortredigering af tekst i PDF-dokumenter, så man har mulighed for at gendanne til en tidligere version, hvis det bliver nødvendigt.

  1. I værktøjslinjen i PDF-visningen, klik Panel > Bortredigering.
  2. Klik Anvend bortredigering for at bortredigere den markerede tekst i dokumentet.
  3. Klik Anvend i dialogen Bekræft.
    • Vælg Fjern alle anmærkninger, hvis du vil fjerne alle anmærkninger såsom kommentarer, og kun bortredigeringsanmærkninger og selve bortredigeringen anvendes.

    Bemærk:

    Det er kun anmærkninger, der har en forfatter angivet, der kan fjernes på denne måde.

  4. Klik Gem for at gemme dine ændringer, eller klik Annuller for at annullere alle ændringer, og luk ruden.

Se også:

Annoter PDF-dokumenter